Valbyparken

Valbyparken Rollespil foregår i det magiske univers Niraham. Her kan man spille alt fra kriger til druide, og udvikle sin karakters evner gennem deltagelse og oplevelse.

Rollespillet er for børn mellem 10-14 år, med mulighed for dispensation i begge ender. Til rollespil i Valbyparken kan man låne våben, men ikke kostumer.


Datoerne for efteråret 2023

Vi spiller hver anden torsdag i ulige uger.

  • 17. August
  • 31. August
  • 14.  September
  • 28.  September
  • 12. Oktober
  • 26. Oktober
  • 9. November
  • 23. November
  • 7. December

Pris

Det koster 70 kr at deltage til Rollespil i Valbyparken. Man betaler for en sæson af gangen, eller hvad der er tilbage af en sæson. Husk at første deltagelse efter indmelding er gratis!

Man skal være medlem af foreningen Rollespilsfabrikken for at deltage.
Husk at man skal melde sig ind hvert kalenderår.



Tid og sted

Vi spiller i Valbyparken. Vi mødes på legepladsen ved buske-cirklerne.

Forårssæsonen: kl. 15:30-19:00
Efterårssæsonen: kl. 15:30-18:00


Regler

I Valbyparken kører vi med et stort regelsystem. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at alle skal have læst Grundsystemet for at kunne forstå de mest basale regler i vores system.

De andre systemer er udvidelser, som man ikke behøver at læse. Hvis man har spørgsmål, kan man spørge os til vores torsdagscaféer eller i spillet.

Torsdagscafe

Hver anden torsdag i de lige uger holder vi torsdagscafe på 2. etage i Valby Kulturhus ved Zone2.


Discord og Youtube

Vi har en discord-server, hvor man kan stille eventuelle spørgsmål. Vi har også en youtubekanal, hvor vi indimellem uploader rollespils-relateret videoer.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at sende os en mail eller ringe til os.