Hold

Til rollespil på Amager Fælled kan man spille med på et voksenstyret hold. De voksenstyrede hold har voksne holdledere og udlånskostumer. Her vil en voksen sørger for, at man har det sjovt og at der er noget at lave. Når man ankommer i skoven kan man selv vælge hvilket hold man vil spille med på.

Du kan læse mere om alle Jarkvelts kulturer i Jarkwelt-bogen (pdf).

Alasias Ridderorden

Kongeriget Alasia er et rige hvor velnærede bønder dyrker markerne og noble adelsfolk beskytter riget som er gået i arv til dem gennem mange generationer.
En gruppe af modige riddere og deres følge er draget mod Dragens Tand for at bevise deres værd overfor kongen og overfor de alasiske guder. Deres vilje vil blive testet imens at de forsøger at leve op til de strikse ridderdyder der vejleder enhver god ridder når de drager på eventyr.

Kampråb: “For kongen og for Alasia!”

Kofte farve: Lilla

Havfolket

Fra Drømmehavets dyb kommer det magiske havfolk. De er vendt tilbage til deres hjemstavn, Dragens Tand, der i fordums tid lå dybt under vandets overflade. Nu hvor havfolkets hjem i drømmehavet er truet har deres ældste fortællinger ledt dem tilbage til Dragens Tand for at finde et nyt hjem der. Det eneste problem er at Dragens Tand ikke længere er under vandet, så dette må havfolket rette op på, hvis de skal have nogen chance for at overleve.

Kampråb: “Vores pagt, havets magt”

Kofte farve: Blå

Dæmonerne

Fra de dybeste afgrunde af Taros rige kommer dæmonerne for at sprede kaos og ødelæggelse i deres mørke overherres navn. Med en forkærlighed for farlige aftale og lumske handler er dæmonerne ikke nogen man skal undervurdere. Deres mål er totalt overherredømme over Jarkwelt og de er villig til at knuse alt modstand de møder i jagten på at slippe rædslerne fra Taros rige løs.

Kampråb: “Taros! Taros! Taros!”

Kofte farve: Sort

Skovelverne

I de dunkle skove blandt de tavse træer lever skovelverne. Man kan kende elverne på deres spidse ører og spidsere knive. De er en race hvis liv er dedikerede til at søge skønhed, selvforståelse og fred. Denne fred finder de dog ikke så længe andre er for tæt på dem, og selvom Skovelverne er fredselskende væsner, så er deres intolerance legendarisk. Særligt når deres dyrebare skov er i fare.

Kampråb: “Elvisk mod, elvisk blod”

Kofte farve: Lysegrøn

Røverne

For en røver er der få ting der betyder mere end guld. Røverne er nogle listige tyveknægte der ikke tøver med at bruge hverken snilde eller magt til at få fingre i deres bytte. De samler sig ofte i bander under dygtige røverkaptajner og sammen kan de udfører endnu mere dristige røverier end de ville kunne alene. Stort set alle røvere er i et hemmeligt broderskab under Jarkwelts mest eftersøgte mand, Røverkongen Albert, hvis indflydelse påvirker røverbander verden over.

Kampråb: “Blod og Guld! Blod og Guld!”

Kofte farve: Mørkegrøn

Ny Drata – Byen på Dragens Tand

Ny Drata er bystaden på Dragens Tand, hvor alverdens væsner lever i fred og fordragelighed. Her findes der ikke kun mennesker, elvere, orkere, men også så meget mere – alle, der vil flytte til byen og leve af handel, snak og opdagelse er velkommen! Her findes der alt fra stolte smede, hellige præster, byvagter og meget, meget mere! Og hvis man kommer på besøg, er der meget at købe for klingende mønter (udleveret af din holdleder): smedens stærke våben, helbredelse fra præster, kontraktskrivning med fjerpen – man kan endda låne byvagterne, når man drager videre på sin færd!

Vi håber at vi ses i Ny Drata!

Kofte farve: Rød