Hold

Ligesom til rollespil på Amager Fælled og i Rude Skov foregår Nebel Porten i vores eget fantasi univers Jarkwelt, men i modsætning til juniorkampagnerne så er holdene ikke voksenstyret.

Lav dit eget hold
Til Nebel Porten skal man selv finde på sit eget hold koncept. Vi har lavet nogle forslag til fraktioner som man kan bygge sit koncept udfra, ellers man kan finde på sit eget hold der passer ind i Jarkwelt universet.

Læs mere om Jarkwelt
Man kan også læse meget mere om Jarkwelts mange kulturer og folksalg på vores wikipedia.

Inspiration

Herunder er nogle eksempler som kan give inspiration til hvorfor jer eller jeres gruppe er trådt i gennem tågen til Nebel Skoven. Man kan f.eks være en ridder gruppe fra Alasia eller en gruppe munke udsendt fra Solens Orden som i virkeligheden kommer fra Den Sorte Loge.

Mulighederne er mange og man kan altid skrive til os på mail hvis man vil have hjælp, spørgsmål eller ideer til plot for jeres gruppe.

Kontakt os på
NP@rollespilsfabrikken.dk 

Find et hold

Som ny kan det godt være svært at finde et sted at startede. Heldigivis har i Rollespilsfabrikkens unge deres egen Discord server, hvor du kan lede efter et hold at være med på og måske også få nogle nye venner!

Her bliver der både spillet computerspil, online brætspil, snakket, hygget, planlagt ture og meget mere.

Alasias Ridderorden


Kongeriget Alasia er et rige hvor velnærede bønder dyrker markerne og noble adelsfolk beskytter riget som er gået i arv til dem gennem mange generationer.

En gruppe af modige riddere og deres følge er draget mod Dragens Tand for at bevise deres værd overfor kongen og overfor de alasiske guder.

Deres vilje vil blive testet imens at de forsøger at leve op til de strikse ridderdyder der vejleder enhver god ridder når de drager på eventyr.

Kampråb: “For kongen og for Alasia!”
Kofte farve: Mørkegrøn

Dragekulten


Drageguden Ancalagel er vågnet fra sin lange søvn og hendes tjenere er nu kommet ud af skyggerne for at tjene deres mester.

Dragekulten lever for at opnå deres gudindes mål om at genskabe Jarkwelt i hendes eget billede og indvarsle en ny storhedstid for dragerne.

Kulten ser ilden fra deres gud som det ypperste våben og bruger flammerne til at rense sig selv, når de begår fejl. De bærer rød og sort for at ære deres gudinde og hendes hellige ild.

Kampråb: “Gennem ilden, til sejr”
Koftefarve: Rød

Orkerne


Orker finder man overalt hvor der er krig ogufred, for de elsker slåskampen på en måde som intet andet væsen i Jarkwelt helt kan forstå.
Orker er berygtede for deres fysiske styrke og usædvanelig forhold til hygiejne.

Orker lever i stammer, der rejser, kæmper og lever sammen. Den stamme der er kommet til Dragens Tand er blevet trætte af at slås med mennesker og er i stedet begyndt at jage monstre for at finde en ordentlig udfordring.

Kampråb: Orkamok! Orkamok!
Koftefarve: Brun

Skovelverne


I de dunkle skove blandt de tavse træer lever skovelverne. Man kan kende elverne på deres spidse ører og spidsere knive.

De er en race hvis liv er dedikerede til at søge skønhed, selvforståelse og fred. Denne fred finder de dog ikke så længe andre er for tæt på dem, og selvom Skovelverne er fredselskende væsner, så er deres intolerance legendarisk.

Særligt når deres dyrebare skov er i fare.

Kampråb: “Elvisk mod, elvisk blod”
Kofte farve: Lysegrøn

Ny Drata


Ny Drata er bystaden på Dragens Tand, hvor alverdens væsner lever i fred og fordragelighed. Her findes der ikke kun mennesker, elvere, orkere, men også så meget mere – alle, der vil flytte til byen og leve af handel, snak og opdagelse er velkommen!

Her findes der alt fra stolte smede, hellige præster, byvagter og meget, meget mere!

Og hvis man kommer på besøg, er der meget at købe for klingende mønter (udleveret af din holdleder): smedens stærke våben, helbredelse fra præster, kontraktskrivning med fjerpen – man kan endda låne byvagterne, når man drager videre på sin færd

Vi håber at vi ses i Ny Drata!
Kofte farve: Gul

Røverne


For en røver er der få ting der betyder mere end guld. Røverne er nogle listige tyveknægte der ikke tøver med at bruge hverken snilde eller magt til at få fingre i deres bytte.

De samler sig ofte i bander under dygtige røverkaptajner og sammen kan de udfører endnu mere dristige røverier end de ville kunne alene.

Stort set alle røvere er i et hemmeligt broderskab under Jarkwelts mest eftersøgte mand, Røverkongen Albert, hvis indflydelse påvirker røverbander verden over.

Kampråb: “Blod og Guld! Blod og Guld!”
Kofte farve: Grå