Reportage fra en forælder

Rollespilslejr 2012

Kl. er 12.30 og vi ruller ind på Birkedal-lejreren’s parkeringsplads. Det summer allerede af forventningsfulde børn med sværd og pistoler i hænderne.

Forude venter 5 dage med lege, hygge, kampe og sjovt rollespil i alle mulige afskygninger. Rundt omkring står forældre og ser på børnene. Der er flere man kender fra sidste år. De får et kram og et fast håndtryk. Gensynsglæden er stor. Dem man ikke kender endnu, skal der nok blive tid til at snakke med. Det siger erfaringen fra de andre år.

Jeg lister ud i storkøkkenet, da jeg ved, det er derude det sker for os forældre, og ganske rigtigt. Provianten, til en hel uge, er lige ankommet. Straks er alle i gang med at sætte i køleskab, lægge i fryser og ellers bare prøve at finde rundt i køkkenet. Et par snarrådige forældre har fået gang i kaffebrygningen. En uhyre vigtig ingrediens på en sommerlejr. Frokosten er ved at blive stillet frem, da bussen med de resterende rollespilsbørn og afviklere ankommer. Nu kan lejren for alvor gå i gang.  

Efter en hurtigt indtaget frokost går første rollespilsscenarie i gang. Det er et fantasyspil ganske som ungerne kender fra Rude Skov eller hvor de nu spiller. Vi voksne får at vide, at der skal bruges en del monstre, så vi kan bare melde os hvis vi vil tæske vores børn. Det er jo en chance man ikke vil undvære, så der er hurtigt 6-8 forældre der melder sig under fanerne – jeg selv inklusiv. Inden vi får lov til at hoppe i monsterdragterne, holder Claus en kort briefing om hvad der skal ske i løbet af ugen. Os der har været med før kender proceduren, men som forældre der er med for første gang er det rigtig rart at vide hvad der skal ske ugen igennem. Der bliver også sat en tavle op, så vi kan skrive os på de forskellige madhold. Det er jo en af de vigtigste funktioner vi har som forældre. Nemlig at sørger for at der er mad til folket.

Så er det ud og tæske børn, eller er det lige omvendt. 60 unger mod 8 forældre er en ulige kamp og rimeligt hurtigt er vi monstre nedlagt, hvilket jo sikkert også var planen fra starten. Men sjovt er det i hvert fald.  

Senere står den på aftensmadlavning og i år har GRILLTOSSEN Henrik sagt at han sørger for at der hver aften er grillmad (herfra skal lyde dyb respekt for det store initiativ og tak for god mad).

Aftensscenariet er Zombie og igen skal vi forældre bruges. Vi bliver sminket til ukendelighed og så er det ud og skræmme børn. De helt unge afviklere står for det i år og de har lavet et godt stykke arbejde. Det er både uhyggeligt og action fyldt. Super godt gået drenge.

Resten af aftenen står på hyggesnak os voksne imellem med et glas vin/øl eller hvad man nu har lyst til.   De næste dage kører på samme måde. Vi forældre kører derudaf med de forskellige måltider, som vi har sat os på. Når vi ikke har køkkentjans bliver der hygget, snakket, grinet, fjollet, og leget/spillet med børnene og afviklerne. Det er en af de ting som jeg synes gør denne lejr så dejlig speciel, nemlig at vi har et super sammenhold med afviklerne og vi ikke bare står på sidelinjen og ser på.

Man kan kun blive i godt humør når man ser sit barn løbe rundt og lege røver og soldater eller hva de nu har gang i. Det ene øjeblik er scenariet Counterstrik det næste mafia og gangster, fantasy eller chaos , hvem ved.

Jeg har taget lidt skumplast og latex med og bruger lidt tid i solen på at bygge våben til knægten. Det samler nogen flere voksne og pludselig sidder vi 4 -5 og snitter og limer. Rigtig hygsomt, for det er på sådan et tidspunkt man lærer nogle af de ”nye ”forældre at kende.  

Til sidst skal lyde en stor tak til alle de skønne og seje afviklere af dette års sommerlejr – unge som gamle. I er formidable og hvor er det bare fedt og fornøjeligt at se jer underholde og lege med vores unger. I kan få dem til strengt taget alt, hvilket jo er mega misundelsesværdigt når man tænker på, hvilke kampe vi forældre kan have med vores små poder når vi beder dem om småting. Tak til alle de andre forældre for gode og hyggelige timer. Som rosinen i pølseenden vil jeg dog lige sige en speciel tak til Flemming. Uden ham ingen lejr. Han står nemlig for alt det praktiske ved lejren og er primus motor for at alt går som det skal. Håber vi ses til næste år  

Jacob Rohd